Kirkecafé
Demenscafé
SIDDENDE DANS
Musik på Hinneruplund
Julehjælp
Udflugter

MENIGHEDSPLEJE / DIAKONI

Diakonalt arbejde handler om kirkens møde med det enkelte menneske. Det diakonale arbejde i Hinnerup foregår gennem Hinnerup Menighedspleje. Hinnerup Menighedspleje er en selvstændig forening, der i samarbejde med Røde Kors, Ældresagen og Kirkens Korshær arrangerer konkrete aktiviteter med socialt indhold.

  • Sang og musik på Hinneruplund klynge 4 og 5 - Se mere
    19. september 2019  10:30 - 11:30

  • KirkeCafé i Hinnerup Sognegård - Se mere
    20. september 2019  9:30 - 11:30

  • Siddedans i Hinnerup Sognegård - Se mere
    25. september 2019  9:45 - 10:45

  • PAUSE - Demenscafé i Hinnerup Sognegård - Se mere
    26. september 2019  14:30 - 16:30

  • KirkeCafé i Hinnerup Sognegård - Se mere
    27. september 2019  9:30 - 11:30

  • International aften i Hinnerup Sognegård - Se mere
    1. oktober 2019  18:00 - 20:00

KIRKECAFÉ

Ugentligt sørger frivillige hjælpere for vores kirkecafé, der holder åbent i Hinnerup Sognegård hver fredag formiddag kl. 9.30 – 11.30. Der sælges kaffe og nybagt brød for kr. 10,- og der er mulighed for at få en snak med andre. Alle er velkomne!

DEMENSCAFÉ

Sidste torsdag i måneden kl. 14.30 – 16.30 er demenscaféen åben i Hinnerup sognegård. Caféen er for mennesker med hukommelses-problemer og demens, sammen med deres pårørende, familie og/eller venner. Caféen er et mødested, hvor man kan træffe andre i samme situation.
Det er Ældresagen i samarbejde med Kirken i Hinnerup, der står for demenscaféen. Kontaktperson er Ida Sonne Laursen fra Hinnerup menighedsråd: tlf. 2267 9646.

SIDDEDANS

Siddedans er danse, som er tilpasset, så man kan danse dem siddende. Det betyder, at alle kan være med. Vi siddedanser til glad og velkendt musik og synger med ind imellem. Der er siddedans i Hinnerup Sognegård ca. hver anden onsdag kl. 09.45 – 10.45.

Undervisningen er gratis og ledes af organist Birgitte Hyldgaard Rathje.

SANG OG MUSIK PÅ HINNERUPLUND, KLYNGE 4 OG 5

Det er fortrinsvis beboere med demens eller Alzheimers, der bor i klynge 4 og 5.
Organist Birgitte Hyldgaard Rathje synger sammen med beboerne torsdag formiddag kl. 10.30.

Pårørende er meget velkomne til at deltage i sangen.

International aften

I samarbejde arrangerer Hinnerup menighedspleje og Røde Kors, internationale aftener med fællesspisning i Hinnerup Sognegård, Ådalsvej 10, 8382 Hinnerup.

Formålet med de internationale aftener er at mødes på tværs af alder og kulturer til et uformelt samvær med hygge, sang og et dejligt måltid mad.

Alle medbringer en ret til det store fællesbord og efter maden serveres der kaffe og kage. Følg med i kalenderen på forsiden.

UDFLUGTER

Menighedsplejen arrangerer også udflugter. Følg med i kalenderen på forsiden.

JULEHJÆLP

Det er muligt at anbefale uddeling af kontantbeløb til værdigt trængende. Kender du nogen, der har brug for hjælp f.eks. til jul eller en særlig situation, så kontakt formand eller næstformand for menighedsplejen (hhv. Kjeld B. Nielsen tlf. 6111 1235 og Ida Laursen på tlf. 2267 9646.)