OM KIRKER OG SOGNEGÅRD

I gammel tid foregik livet i landsbyerne omkring Hinnerup. Selve Hinnerup by begyndte først for alvor at få betydning, da jernbanen kom til i slutningen af 1800-tallet. Derfor ligger Hinnerups kirker ikke i Hinnerup, men i de tre gamle omkringliggende landsbyer: Grundfør, Haldum og Vitten.

I de sidste 30 år har der ligget en sognegård centralt i Hinnerup. I 2013 blev der bygget en ny og tidssvarende sognegård.

Hinnerup Sognegård

HINNERUP SOGNEGÅRD

Ådalsvej 10
8382 Hinnerup

GRUNDFØR KIRKE

Skolestien 1
8382 Hinnerup

HALDUM KIRKE

Haldumvej 11
8382 Hinnerup

VITTEN KIRKE

Vittenvej 63
8382 Hinnerup

HINNERUP SOGNEGÅRD

Hinnerup Sognegård ligger på Ådalsvej 10 – centralt i Hinnerup. Efter mange års forarbejde blev der i 2013 bygget en ny sognegård på samme sted, som den tidligere lå. Arkitekten bag projektet er Mogens Svenning fra arkitektfirmaet Birch & Svenning A/S i Horsens. 

Hinnerup Sognegård er indrettet med et stort lyst højloftet forsamlingslokale med kig til haven, dette kan deles op til tre mindre rum. Foyeren, der danner ankomst til sognegården er indrettet med garderobe og derfra er der adgang til mødelokale, depot, toiletter og køkken.

Hinnerup Sognegård benyttes til undervisning af både børn og voksne, menighedsråds – og udvalgs-møder, foredrag og koncerter, kirke-café, og meget mere.

Der er indmuret tre sten i det indvendige murværk i sognegården.

Den første sten: er  fra Haldum kirke. Denne sten skal minde om, at aktiviteterne i sognegården skal pege hen på kirkens gudstjeneste som det centrale.

Den anden sten: er fra Grundfør kirke. Denne sten skal minde om, at dette byggeri binder tre historiske kirker og sogne sammen i fællesskabet om en ny sognegård i Hinnerup by.

Den tredje sten: er udtaget fra Vitten kirke. Denne sten skal minde om, at aktiviteter i den nye sognegård er en videreførelse og udbygning af det arbejde, der igennem årene har fundet sted i den gamle sognegård til glæde for sognenes beboere, unge som ældre.

Det er muligt at leje sognegården til mindesammenkomst i forbindelse med bisættelse eller begravelse i en af Hinnerups kirker.

Kontakt Hinnerup kirkekontor på tlf. 8691 1511.

GRUNDFØR KIRKE

Grundfør Kirke er bygget i slutningen af 1100-tallet i romansk stil.

Kirken består af kor og skib samt underdelen af et tårn, tårnrummet tjener som våbenhus og bærer en tagrytter, hvori klokken hænger.

Klokke: er 71 cm i diameter, støbt af malm. Den er omstøbt i 1903 efter den gamle klokkes form. Om halsen på den står der: “Støbt i Herrens år 1551. Hjælp os Jesus. Omstøbt i 1903 af L. Andersen i Aarhus”.

Altertavle: er fra 1725 og skænket af kirkens daværende ejer Hans Hansen Rosborg og hustru. Altertavlen er udført af maleren Berend Nohr, som var “hofmaler” på Frijsenborg.

Altersølv: Kalk: er fra 1843. Disk: er skænket i 1887. I bundfeltet er graveret den korsfæstede, på randen et cirkelkors og en bladranke.

Alterstager: dateres til 1625 – 50. De er 30 cm høje og af messing.

 

Døbefont: er en såkaldt klassisk romansk løvefont. Den har to løvepar, hver med et stærkt fremspringende fælles mandshoved.

Dåbsfad: fra ca. 1899, er af messing, glat med smal ombukket rand.

Prædikestol: er fra 1636. Den firfagede stol har i storfelterne enkle evangelistrelieffer. Den sekssidede himmel er muligvis lidt yngre end stolen.

Stolestader: de fire øverste stolestader i hver side, har gavle fra omkring 1630.  Gavlene har på forsiden hver en apostelfigur. Hver apostel står med sit attribut i en muslingesskalssmykket niche. Rækkefølgen er i nordre række: 1. Andreas med kors;  2. Peter med nøgler; 3. Thomas med spyd og bog; 4. Simon med sav.          Rækkefølgen i søndre række: 1. Johannes med kalk (bæger); 2. Bartholomæus med kniv og bog; 3. Judas Thaddæus med åben bog og kølle; 4. Mattias med økse.

Orgel: er fra 1987. Det er bygget af orgelbygger Marcussen & Søn. Det har 2 manualer, pedal og 10 stemmer.

HALDUM KIRKE

Haldum Kirke er fra tidligt i 1100-tallet.

Den anselige kirke består af romansk kor og skib, hvor der i  slutningen af middelalderen blev indbygget hvælv i kor og skib, og der blev opført et tårn i vest og et våbenhus ved skibets norddør. Ved en omfattende istandsættelse i 1865 fik tårnet sit nuværende spir, og underetagen indrettedes som forhal til erstatning for det samtidigt nedrevne, senmiddelalderlige våbenhus på skibets nordside.

Alterbord: i eg med tre portalfelter, er fra 1861.

Altertavle: er fra 1599. I de ca. 80 cm høje storfelter er der indsat nyere malerier, som formentlig stammer fra tiden kort efter 1859, da man ønskede tavlen restaureret. I midterfeltet ses billedet “Ecce homo” (se hvilket menneske). Jesus står med purpurkappe, tornekrone på hovedet og palmegren under de bundne hænder. I feltet mod nord peger Moses på lovens tavle, som han støtter mod det bøjede ben. Han er iført hvid kjortel og lilla kappe med grønt foer. I feltet mod syd ses Johannes Døberen. Han er iført dyreskind, støtter sig til en korsstav og peger hen mod Kristus.

Altersølv: Kalk: er skænket 1722. På siden er der graveret ovale våbenskjole og initialerne “CF” og “ØG” for kalkens oprindelige givere, Christian Frijs og Øllegaard Gersdorf. Disk: er fra samme tid og har i bunden samme graveringer som kalken. 

Alterstager: er af tin og støbt i 1711.

Døbefont: er romansk og lavet af granit, kummen rødlig og foden gråblå. Det er en løvefont af den klassiske østjyske type med to løver, der har et fælles mandshoved. Foden har i hjørnerne 4 mandshoveder og i sidernes bueslag relieffer: 1) løve set fra siden. 2) tilsvarende løve, men med bagudvendt hoved. 3) frontalvendt engel med udbredte vinger. 4) fugl set fra siden, med udbredte vinger.

Dåbsfad: er fra perioden 1550-75. Både på randen og i kransen om bundfeltet er der det almindelige “hjort og hund”-motiv. I bundfeltet ses bebudelsen.

Prædikestol: er fra 1615. Den har fire billedfelter 1) Jesu dåb 2) Kristus på korset mellem Maria og Johannes 3) Opstandelsen 4) flettet Jesus-monogram.

Orgel: er bygget i 1997 af orgelbyggerfirmaet Frobenius. Det har to manualer, pedal og 16 stemmer.

Klokke: er fra det 13. århundrede, den er 77,5 cm i diameter og støbt af malm. I 2019 blev der tilføjet en ny klokke, klokken er skænket af den A.P. Møllerske Støttefond og inskriptionen er forfattet af digteren Iben Krogsdal som lyder: Klokken skal kalde i tusinde år – velkommen i kirke – du er hvad du får.

Krucifiks: af Niels Helledie, indkøbt i 2014 takket være en donation.

Maleri: “Den brændende tornebusk” af Simon Aaen er skabt til Haldum kirkes våbenhus og indkøbt i 2014 takket være en donation.

VITTEN KIRKE

Vitten Kirke er bygget i romansk stil omkring år 1200. Den består af kor og skib samt et lille tårn mod vest, opført ved kirkens hovedistandsættelse i 1865.

Alterbord og altertavle: er fra 1895 af eg, udført af snedker Würtz efter tegning af Carl Kiilsgaard. I midterfeltet står nadverindstiftelsesordene.

Alterkalk: er fra 1738, der på skraveret bund har graverede versaler: »Iessvs«            På bægeret er graveret Friis’ grevekronede våben med Dannebrogsordenens kæde med W, kors og C 5. Omløbende er skrevet “Christian Greve Friis 1738”. 

Disk: er glat med et indgraveret cirkelkors.

Alterstager: er fra omkring år 1900. Nyromanske, på bladsmykket trefod og med cylinderformet skaft.

Døbefont: er romansk, af ret grovkornet grå-rødlig granit. Det er en løvefont, der dog afviger fra den større gruppe af løvefonte ved, at kummens to løvepar har egne hoveder set i profil, mens et mandshoved springer frem imellem dem.

Dåbsfad: nyere, af messing, med bred rand og i midten udstanset for at give plads til lille skål. I 1865 leverede blikkenslager E. Blitz, Randers, fadet, der i 1895 forandredes.

En syvarmet lysestage: på alteret er skænket kirken i 1935 til minde om Maren Christensen, Bækholm

Præstestol: med Frijs-våbnet udskåret i ryglænet.

Orgel: er et pneumatisk orgel bygget i 1911 af A. C. Zakariasen, Århus. Det har ét manual og 4 stemmer.

Prædikestol: med trappe og himmel af eg fra 1894, udført af Würtz efter tegning af Carl Kiilsgaard. I nyromansk stil svarende til altertavlen, med fem storfelter, der skiftevis rummer to fyldingsfelter og en søjlebåret portal samt polygonal underbaldakin.

Præsterække-tavle: er fra 1906.

Klokke: er fra 1884 af støbestål. Støbt i J. H. Hellerung & Haubergs maskin- og jernstøberi ifølge indskriften på befaling af Mogens Krag-Juel-Vind-Frijs, greve til Frijsenborg. Klokken er 79 cm i diameter.

På kirkegården findes et monument i form af et støbejernskors fra
1845 over Anne Marie Blicher, født Bröchner. Tidligere har korset været forsølvet.

MÅNEDLIGT NYHEDSBREV

KONFIRMAND NYHEDSBREV

FRIVILLIG NYHEDSBREV

Skip to content